Det kan argumenteres for, at i stedet for at måle stress som sådan, er resultatet nærmere et udtryk for personens evne til at håndtere stress og vedkommendes ressourcer. Denne teori er fremkommet ved at sammenholde scores fra topledere og personer uden for arbejdsmarkedet. Toplederne er får den højeste score, i forhold til det direkte spørgsmål om de er stressede. Hvis spørgsmålene derimod stilles indirekte for at undersøge personens opfattelse af sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastet, er det de arbejdsløse, der får den højeste score. Toplederne vurderes at have bedre ressourcer og flere muligheder for at kontrollere deres hverdag end de arbejdsløse, og dette kan aflæses i PSS-testen. (20)
Spørgsmålene skal besvares med en karakter fra 0-4, hvor 0 = "på intet tidspunkt" og 4 = "det meste af tiden eller hele tiden". Resultatet kan aflæses i boksen under testen og er vejledende. Er din score anderledes end du forventede, eller bliver du bekymret, kan du kontakte din læge og få vejledning.
Cohens stress-score:
![]() |
Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/for-faggrupper/almen-praksis/faglige-vejledninger/stress-angst-depression/stress/konsultationsvaerktoejer-om-stress/psykometrisk-test-stress/ |
![]() |
Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/for-faggrupper/almen-praksis/faglige-vejledninger/stress-angst-depression/stress/konsultationsvaerktoejer-om-stress/psykometrisk-test-stress/ |
![]() |
Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/for-faggrupper/almen-praksis/faglige-vejledninger/stress-angst-depression/stress/konsultationsvaerktoejer-om-stress/tolkning-af-psykometrisk-test-stress/ |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar