Sammenhænge i stress og arbejdsliv

Modelfoto: Colourbox.com

Ifølge sundhedsstyrelsen er 9% af den voksne danske befolkning ofte stressede i hverdagen, og op til 45% af førtidspensionister har stress eller andre psykiske problemer som primær årsag. (12) Hvorfor er så mange danskere stressede, og hvad kan årsagen være til det? Er der måske en sammenhæng mellem ens beskæftigelse og stressniveau? I den landsdækkende undersøgelse Sundhed og sygelighed fra 2013 (SUSY-13), svarede 13,2% af de erhvervsaktive, deltagende mænd at de havde et højt stressniveau, mens tallet for kvinder var 18,7%. Undersøgelsen viste også, at jo kortere uddannelse, des højere opfattelse af stressniveau. Af de deltagere, der havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau, angav 30,5% at de havde et højt stressniveau. Dette kan ses i sammenhæng med de deltagere, der havde en lang videregående uddannelse. Her var andelen af deltagere med et højt stressniveau 14,0%. (13) 

Inden for medicinsk sociologi taler man om forskellige stressorer, der defineres som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet og dermed bliver årsager til stress. (14) Stressorerne kan være enten store akutte belastninger som naturkatastrofer eller krig. Det kan også være store livsbegivenheder som når man mister en person man holdt af, enten på grund af skilsmisse eller dødsfald. En fyring eller andre arbejdsmæssige forhold kan også være en stressor. Stressreaktioner kan også deles op i akut, kortvarig stressreaktion som en naturlig reaktion ved behov for skærpet opmærksomhed, eller kronisk stress, som er en langvarig tilstand med højt stressniveau. Den kronisk stresstilstand kan have alvorlige konsekvenser, både helbredsmæssige og sociale.

Modelfoto: Colorbox.com

Hvilke stressfaktorer, man bliver påvirket af og i hvilken grad er forskellige fra person til person. Denne forskellighed kan beskrives som oplevelse af sammenhæng, OAS, et begreb beskrevet af den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi Aron Antonovsky. Ifølge Antonovsky  afhænger OAS af 3 komponenter: personens evne til at opfatte stressoren som forklarlig og forståelig, personens opfattelse af at have ressourcer til at mestre situationen og et følelsesmæssigt engagement, en mening med den begivenhed, man står overfor. (15) Sammen med ens følelser, relationerne til ens nærmeste og ens hovedbeskæftigelse, er de tre komponenter vigtige for, hvordan man oplever stressorer, og hvordan man vælger at handle på dem. Eksempelvis kan tallene fra SUSY-13 underbygge, at i hvert fald uddannelseslængden (og dermed hovedbeskæftigelsen) har en betydning for, hvordan man håndterer stressorer i hverdagen, og dermed hvordan man oplever sit stressniveau.

Når man ser på uddannelseslængdens betydning for stress i arbejdslivet, kan man også se på en undersøgelse lavet af Danmarks statistik i 2009, hvor sammenhængen mellem dødelighed og erhverv beskrives. Undersøgelsen bygger på tal fra 1996-2005. Der rapporteres, at der ses højere dødelighed for personer uden erhverv, end for de i beskæftigelse. Studiet understøtter også resultaterne fra SUSY-13 om at dødeligheden falder med uddannelsens længde. På et dødelighedsindeks, hvor normalen er sat til 100, har tandlægen med den lange uddannelse den laveste dødelighed på 53, mens matroser findes i yderenden af skalaen med en dødelighed på 184. Eksempelvis har et fuldtidsarbejde som kok eller tjener har en dødelighed på 169, og befinder sig dermed i den udsatte del af arbejdsmarkedet. (16)