Psykologisk respons på stress

Modelfoto: Colourbox.com

Kortvarig stress fungerer også som et psykisk "energi-boost" – vi bliver mere opmærksom, vi kan bearbejde mere information, hjernen kan arbejde hurtigere og vores hukommelse og indlæringsevne fungerer bedre. Dette "energi-boost" kan altså hjælpe os i en presset eller en udfordrende situation, og øger vores chancer for at klare problemer eller udfordringer.

Hvis stress som reaktion går over i stress som tilstand, dvs. når vi ikke kommer ud af stressreaktionerne med jævne mellemrum, vil de hensigtsmæssige psykiske problemer få en helt anden virkning end som nævnt ovenfor. Vi vil i stedet for blive hyperårvågne, vores opmærksomhed nedsættes, vi vil få hukommelsesbesvær, og vores arbejdshukommelse vil blive påvirket – det kan bl.a. være vores evne til at bearbejde information. Mennesker der oplever stress som tilstand taber derfor ofte tråden og bliver let distraheret. Herudover bliver mange hurtigere opmærksom og hurtigere til at reagere overfor ydre stimuli, f.eks. lyde, lysforandringer, mennesker der bevæger sig eller lignende. Derudover ses der en nedgang i evnen til at behandle indre data, såsom at mærke i sin krop, hvad man vil, ønsker eller har lyst til.

Stress som tilstand påvirker også vores evne til at tage beslutninger, og vores adfærd, kan ofte blive panikagtig, uovervejet og uhensigtsmæssig, fordi vores "styringsprogrammer" lammes af det konstante beredskab, vi bevæger os i - fx, den høje musik der spilles i butikker, mens man taler med mennesker, men samtidig har brug for at koncentrere sig om at kigge på fx tøj. Dette får konsekvenser for både den stressramtes evne til at klare opgaverne på jobbet og for at klare de udfordringer der kan være i familielivet, men også for personens egen evne til at afhjælpe selve stresssituationen. Mulige løsninger kan blive vanskelige at få øje på netop fordi, man har den nedsatte mentale problemløsningsevne. Dette kan medvirke til, at den person, som har udviklet stress, vil opfatte sin situation som uløselig, selvom den sandsynligvis ikke er det.

Stress kan udvikles i så høj en grad, at man lettere kan blive sårbar overfor at udvikle en række psykiske forstyrrelser som depression, angst og panikanfald. (4)

I daglig tale forbinder vi stress med noget negativt, men inden for sundhedspsykologien skelner man derimod mellem negativ og positiv stress.

En negativ påvirkning kaldes distress og er kendetegnet ved stress, hvor vi føler ubehag og ulyst. Her  vil situationen opfattes som belastende, og der er ikke noget, vi kan gøre for at komme ud af situationen. Vi oplever distress ved langvarige og kroniske belastninger, men også ved voldsomme og akutte hændelser.

En positiv påvirkning af stress kaldes eustress, som vi opfatter som mere positiv, og den er næsten altid kortvarig. At holde et foredrag/det at skulle fremlægge noget kan være et eksempel på eustress. (5)

Psykiske symptomer på stress:

•      Træthed
•         Irritabilitet
•         Hukommelsesbesvær
•         Angst
•         Nedsat humoristisk sans
•         Depression
•         Ulyst
•         Søvnløshed
•         Koncentrationsbesvær

Når kroppen bliver udsat for stress i længere tid kan det påvirke tankerne, og man kan hurtigt fejltolke andre menneskers meninger. Tankerne kører i ring, og det kan være svært at komme frem til en konklusion. (6)