Fysiologisk respons på stress

Ud fra en fysiologisk betragtning er stress en instinktiv overlevelsesmekanisme, som forøger menneskets fysiske og psykiske ydeevne. Stress er derfor ikke en sygdom, men en reaktion på en belastning, som kan være en kortvarig hensigtsmæssig reaktion, men en langvarig uhensigtsmæssig situation. (2)

Men hvad sker der fysiologisk når vi er stressede?

Det autonome nervesystem er ikke viljestyret, det vil sige, at blodtryk, respiration, fordøjelse og sansning sker uden vi bemærker det.  

Dette nervesystem inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Disse to nervesystemer virker antagonistiske, idet det sympatske nervesystem øger/fremmer fysiologiske processer, hvorimod det parasympatiske nervesystem hæmmer processerne. Disse to systemer, er altid aktive, og fungerer afhængigt af hinanden.

Når man er stresset, er en øget aktivitet af det sympatiske nervesystem, og derved forløber mange af de fysiologiske processer hurtigere. Hvis man i en længervarende periode har et øget sympatisk aktivitet, resulterer det i, at kroppen bliver mere nedbrudt end opbygget. 

Ved en kortvarig sympatisk stimulation sker dette:

Foto: Colourbox.com

• Øjet: pupillen bliver udvidet, og kan udvikles til synsforstyrrelser 

• Tårekirtler: hæmmet tåreproduktion

• Spytkirtler: Nedsat spytudskillese 

• Hjerte: øget hjertefrekvens og slagvolumen

• Lunger: øget respiration

• Mave/tarmsystem: nedsat tarmfunktion og kirteludskillelse 

• Lever: nedbrydning af glukogendepot og øget blodsukker.

• Bugspytkirtel: nedsat udskillelse af bugspyt 

• Binyremarv: øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin

• Urinblære: sammentrækning af lukkemuskel. (7)

Hvis man i en længere periode har en øget sympatisk aktivitet, kan dette resultere i flere forskellige stress-relaterede sygdomme. Hormonsystemernes følsomhed over for stress er fundamental, for forståelsen af stress-relaterede sygdomme. Kortisol og adrenalin er to stress-hormoner, som udskilles fra binyrerne, og har mange funktioner i kroppen.

Adrenalin udskilles ved en kortvarig stress-reaktion, mens kortisol er et af de hormoner, som udskilles, hvis man har stress over længere tid.

Hormonerne adrenalin og kortisol har begge essentielle funktioner i koppen, idet de er med til at regulerer stofskiftet i kroppen. 

Kortisol og adrenalin, har begge den virkning, at de frigiver fedt, glukose og protein i blodet, for at opretholde et af kroppens vigtigste funktioner, nemlig at have et højt blodsukker. 

Adrenalin har den yderligere funktion, at den øger cirkulationen og respirationen, for at kompensere for det øgede behov, som man har når man er kortvarig stresset. En kortvarig stress-respons kunne være, hvis man skulle til eksamenen, så kender vi alle følelsen af, at hjertet sidder helt oppe i halsen, vi begynder at svede, og bliver helt tørre i munden. 

Ved længere tids stress, udskilles kortisol, som har mange effekter i kroppen. Eksempelvis vil der forekomme aflejringer af fedt (lipider) i blodårerne, som kan udvikle sig som åreforkalkning og i værste tilfælde til en blodprop. Samtidig med en øget aflejring i årerne, så skal hjertet arbejde hårdere og hurtigere, og kan resultere i, at man får et forhøjet blodtryk og en for høj puls. Desuden er der også øget risiko ved at udvikle sukkersyge, idet hormonerne øger glukoseudskillelsen, og hæmmer glukose optagelsen. Dermed er diabetes type 2, også en stor risikofaktor for stress.
Som et eksempel på længervarende stress, kunne det eksempelvis være, hvis man har for mange arbejdsopgaver over længere tid, hvor man begynder at føle sig træt, får søvnproblemer, humørsvingninger og begynder at ændre adfærd. (8)

Kortvarig stress: Adrenalin produceres i binyremarven og dets virkninger er:

• Øger blodtryk
• Kontraherer kar undtagen i hjerte og muskler
• Øger respirationen og dilaterer bronkier
• Hæmmer fordøjelse
• Øger tømning af glykogen og fedtdepoter. (9)

Kortisol dannes i binyrebarken og har følgende virkninger:

• Omdanner proteiner til glukose
• Fedt frigøres fra fedtdepoterne og omdanner noget af fedtet til ketonstoffer
• Øget fedtforbrænding
• Omdanner glycerol til glukose
• Hæmmer insulinens virkninger (øger insulinresistens)
• Øget albuminproduktion
• Hæmmer virkning af infektionsforsvar og histamin. (9)

Stress symptomer:

Reaktion	Virkning	Mulig langtidsvirkning
Puls og blodtryk stiger	Blodet kommer hurtigere rundt i kroppen	Åreforkalkning
Blodet tilføres især muskler og hjerte	Musklerne og hjerte kan arbejde mere	Forhøjet blodtryk
Ekstra røde blodlegemer frigøres fra milten	Blodet kan transportere mere ilt	Blodpropdannelse
Blodpladernes evne til at klæbe sammen øges	Blødning standser hurtigere	Blodpropdannelse
Blodsukkeret og fedtindholdet i blodet stiger	Mere energi frigøres til musklerne	Sukkersyge og åreforkalkning Fedt aflejres i karvæggene.
Svedudskillelsen stiger	Kroppen kommer af med varme	Et øget stofskifte (metabolisme).

(10)

I ovenstående tabel, kan man tydeligt se, at der er mange farlige langtidsvirkninger af, at have en konstant stress reaktion i kroppen. Det sympatiske nervesystem sætter i gang hormonelle processer ved at frigøre ulige stress hormoner til blodet. Disse reaktionerne er nødvendige for at vi skal kunne overleve, men bliver de i kroppen for lenge kan det have en skadelig effekt.

Fysiske kendetegn ved stress:

• Hjertebanken
• Brystsmerter
• Svedeture
• Indre uro
• Rysten på hænder
• Svimmelhed
• Tics
• Frysen
• Åndenød
• Mavesmerter
• Rumlen i maven
• Hyppig vandladning
• Diarre
• Kvalme
• Appetitløshed
• Vægttab
• Hyppige infektioner
• Forværring af kronisk sygdom. (11)